For to uger siden indledte arkitekt Asger Stoubæk Poulsen en serie om bygningsrenovering med en artikel om potentialet i at energiforbedre det ældre sommerhus. Denne gang fortæller han om et konkret projekt og kommer nærmere ind på økonomien ved en energirenovering.
Som skrevet for to uger siden er langt de fleste af Danmarks 220.000 sommerhuse bygget i perioden fra 1950 til 1970. Det er huse, der slet ikke lever op til vore dages miljøkrav. Som eksempel bruger et gennemsnitligt sommerhus cirka 3.000 kWh pr. år, mens forbruget i et parcelhus typisk er på 4.500 kWh. Set i forhold til hvor lidt sommerhuset bruges sammenlignet med parcelhuset, er det et godt bevis på, at vi bør tage energirenoveringer mere alvorligt.
For nogle år siden fik jeg til opgave at udvide og energiforbedre et sommerhus fra 1966. Projektet var et af de første, der fik mig til at kigge på mulighederne i energirenovering. Det viste sig, at der var meget at komme efter, da vi først gik i gang. I dag hvor kravene er blevet strammet og hvor teknologien inden for renovering – varmepumper, solfangeranlæg m.m. – er blevet forbedret, vil det være endnu mere attraktivt at gøre.
Ønskelisten til det nye hus
Som udgangspunkt var der et total budget 450.000 kroner. Huset var oprindeligt på 54 m2. Der var i tidens løb blevet bygget et lille badeværelse og en ”typisk” havestue til. Nu skulle huset bruges mere i hele sommersæsonen, april til oktober. Oprindelig var der et lille køkken, som man – lidt upraktisk – skulle igennem for at komme fra entreen til stuen.
Havestuen var ikke til megen brug, alt for varm om sommeren, og i yderperioderne for kold. Det var oplagt at rive den ned og bygge en rigtig stue i stedet for. Oprindelig var huset kun med et soverum, men med to store drenge, der havde kærester ville det være oplagt med et gæsteværelse. Så ønskelisten til det ”nye” sommerhus var: stort køkken/alrum med et hjørne, som kunne bruges til arbejdsværelse, når man i sommerhalvåret mere eller mindre boede permanent i huset, ny stue, et ekstra soverum samt en stor terrasse med udsigt over Århus Fjord.
Huset skulle tilbygges og energirenoveres uden, at det blev revet ned eller totalt skiftede udtryk. Når processen var ovre, skulle huset stadig ligne et hus fra 1960’erne.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Hvad blev der så gjort
Forslaget blev i alt en udvidelse på 44,5 m2, hvor de 17,5 var en reel tilbygning til den eksisterende stue. Stuen blev således forlænget ud og indrettet til køkken/alrum med et arbejdsværelse i åben forbindelse. Dertil kom en sidebygning på i alt 27 m2, hvor der blev indrettet stue og soveværelse i stedet for den gamle havestue. Det gamle soveværelse blev indrettet til gæsteværelse.
Til- og ombygningen blev opført efter tidens krav til helårsbyggeri, med hensyn til isolering i gulv, vægge og tag. En del af de oprindelige vægge i huset var pudsede gasbetonblokke, og andre dele var træ. I væggene i det eksisterende hus kom der 100 mm ekstra isolering indvendigt på alle vægge. Gulvet blev hugget op og isoleret med 260 mm, og der blev isoleret med 300 mm over det flade loft i det oprindelige hus og i tilbygningen med stue og soveværelse. Tilbygningen til køkkenet fik loft til kip. Det gamle køkken blev til entré, og køkkenet blev flyttet ind i den gamle stue, der blev til køkkenalrum med udsigt over fjorden fra det store køkkenbord.
I dag står huset med en kombination af træ- og pudsfacader. De gamle vægge står i puds udvendigt mens nybygningen er i træ. Indvendig er alle vægge ens med gips på træskelet.
Gå langt i energiens navn
Udfordringen ved at energirenovere et eksisterende hus er selvfølgelig, om det ’kan betale sig’. En stor del af udgiften bliver betalt tilbage af sig selv via sparet el. Derudover er der en komfortforbedring og en generel modernisering, som ikke kan gøres op i kroner og øre, men skal man i gang med at modernisere sit hus, bør man gå så langt som muligt i energiens navn.
Isolerer man indad, koster det selvfølgelig indvendige kvadratmeter, men sker det i forbindelse med en gennemgående renovering, hvor der bliver bygget til eller byttet rundt på de eksisterende rums funktioner, vil man ikke opdage at væggene er blevet 20-30 cm tykkere. Alternativet er at efterisolere udvendigt; for eksempel i forbindelse med at træbeklædningen alligevel skal skiftes.
I det konkrete eksempel, hvor der var et samlet ombygningsbudget på ca. 450.000 kroner, er det højst 50.000 kroner, der kan tilskrives energirenoveringen af det oprindelige hus. Men hvad er merpris, og hvad er generelle forbedringer? Nye vinduer, nye gulve og nye glatte gipsvægge er alt sammen følger af, at der er kommet mere isolering i vægge og gulv, men det er jo også med til at få det nye og det gamle til at hænge sammen og gøre huset mere lækkert. Den egentlige merudgift til ekstra isolering har måske ligget på 5-10.000 kroner i materialer og løn til at få sat selve isoleringen op.
Flere muligheder i dag
Projektet blev opført i 2007 og kunne have været gjort mere radikalt, hvis det havde været i dag, men det blev det projekt, der viste mig mulighederne i at forbedre sommerhuses energiforbrug og gøre komforten bedre og huset helårsbeboeligt uden at sætte elmåleren på overarbejde.
Jo mere man arbejder med denne type opgaver, desto bedre kan man løse dem. Da vi stod med huset i 2005, var varmepumper ikke blevet rigtig brugbare, hvorfor der ikke kom sådan en med fra starten, derfor har besparelserne i huset heller ikke været så markante, som man kunne have håbet. Dels bliver huset brugt meget mere, end det blev før ombygningen, dels er arealet næsten blevet fordoblet. Derfor er der netop nu blevet monteret varmepumpe, så det fremtidige energiforbrug vil falde markant.