Alt for få yngre landmænd får mulighed for at låne til finansieringen af en gård. Derfor overtages landets gårde af store landbrugsvirksomheder, og den lille landmand forsvinder.
For 50 år siden var der 200.000 landbrug i Danmark, og om fem år vil der kun være 8.000 tilbage. Udviklingen, hvor store landbrugsvirksomheder opkøber nedlagte landbrug og udvider stordriften yderligere, synes ingen ende at tage.
Dermed er det om få år måske endegyldigt slut med Morten Korch-idyl på landet. I hvert fald er det næsten umuligt for den yngre og måske oven i købet helt nyuddannede landmand at indfri drømmen om at blive herre på egen gård med husdyr, der dovent græsser i sommersolen og den hvislende lyd af markens kornaks, der svajer i brisen.
For skal man op at give 10, 20 eller 30 mio. kr. for en gård med tilhørende jord, kan det godt blive svært at finansiere tilværelsen som selvstændig landmand.
”Det har været de etableredes marked, fordi priserne har ligget højt på produktionsbedrifter. De etablerede har kunnet låne i deres friværdi, og når man som nyuddannet landmand selv skal have et par millioner med i lommen, så siger det sig selv, at det næsten er umuligt at nyetablere sig i markedet”, fastslår H.C. Hansen, ejendomsmægler i landbrugsmægler-kæden Agriteam.
Landlig idyl dør ud
Han er også formand for Landbrugsudvalget i Dansk Ejendomsmæglerforening, og sammen med sine kollegaer råber han nu vagt i gevær, for der er enighed om, at drømmen om den landlige idyl helt risikerer at uddø, hvis der ikke sker noget nu.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
”De store bliver større, og de mindre og nyudklækkede landmænd får sværere og sværere ved at komme ind på markedet. Dermed risikerer vi, at de mindre gårdejere og det landbrug, vi traditionelt har haft i Danmark, helt dør ud”, advarer H.C. Hansen.
Dét er nemlig virkeligheden for de godt 300 landmænd, der hvert år uddannes i Danmark. Og af de omtrent 1.000 landbrug, der årligt sættes til salg på landbrugssiden.dk, sælges langt de fleste til allerede etablerede landbrugsvirksomheder.
Det skyldes ganske enkelt, at prisniveauet er for højt for de unge. En gennemsnitlig produktionsbedrift for kvæg eller svin ligger på cirka 25 mio. kr., mens en planteavlsbedrift i gennemsnit koster omkring det halve.
Banker blokerer
Det er immervæk store summer. Og selv om de nyuddannede landmænd kan tage et såkaldt YJ-lån (yngre jordbrugere), som finansierer 60-70 pct., og staten stiller garanti på op til det 95 pct. af det lånte, er det begrænset hvor mange, der lige står og har de sidste 5 pct. – i rede penge måske en million eller mere endnu.
Et lille regneeksempel understreger, at de traditionelle, mindre landbrug er truede. Som tidligere nævnt kommer der omkring 1.000 nye landbrug til salg om året. Men i 2008 blev der kun indløst 100 YJ-lån, fordi de yngre nyuddannede landmænd ikke kunne rejse de sidste 5 pct. af finansieringen. Det skyldes ifølge H.C. Hansen, at bankerne er tilbageholdne i deres udlånspolitik.
Og så er det jo ikke raketvidenskab at regne ud, at langt de fleste bedrifter, der sættes til salg, aldrig bliver solgt til en ung landmand.
Prisen halveret på seks år
Alligevel vejrer H.C. Hansen forår. For selv om de yngre landmænd har haft svære betingelser for at komme ind på markedet de seneste år, er markedstilstandene forbedret i kraft af den økonomiske krises pres på priserne. Handelspriserne ligger i øjeblikket tæt på aktiverne. Det skyldes blandt andet, at prisen er halveret på produktionsbedrifter i forhold til markedsprisen i 2003-2004.
Det er en stor hjælp for de nyuddannede, men bankerne mangler stadig viljen til at give en hjælpende hånd med på vejen. Så vil bankerne være med, har de mulighed for aktivt give en hånd med i kampen for bevarelsen af landlig idyl og bibeholdelsen af det lille landbrug, som vi kender det.