Indblik er i denne uge skrevet af direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.
Hver sensommer kører diskussionen om, hvordan de unge, der starter på et studie i vore større byer, finder en bolig. Værst ser det ud i København, hvor dækningen i form af antal studieboliger i forhold til antallet af studiepladser ligger på 15 procent mod 26 procent i Danmark som helhed, viser tal fra 2013.
Problemet er voksende, fordi der bliver flere elever på uddannelserne. Fra 2005 til 2016 steg antallet af elever på mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser, længerevarende videregående uddannelser og ph.d. og forskeruddannelser tilsammen fra 183.000 til 247.000.
De fleste studerende får ikke en studiebolig, men kommer ind på det øvrige boligmarked. Derfor handler løsningen på de unges boligproblemer ikke kun om at opføre studieboliger, men også om situationen på det øvrige boligmarked.
Markedet er presset
Boligmarkedet i byerne er presset af stigende befolkningstal, og samtidig bliver boligpriser og huslejer presset op af forhold som lav rente, moderniseringer af ældre lejeboliger mm. Det ender som alles kamp mod alle, hvor de svageste presses ud.
Hvor stort er problemet for de studerende reelt? Det er ikke udtryk for forkælelse, når danske unge vil have egen bolig, men for helhedens skyld er det værd at bemærke, at danske unge er privilegerede i forhold til resten af Europa.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Danmark ligger i top, når det handler om andelen af unge med egen bopæl. I Øst- og Sydeuropa er normen at bo hjemme hos forældrene. Det sætter det danske problem i relief.
Tomme boliger i byerne
Ingen samfund har råd til at have et overskud af tomme boliger i byerne stående parat til indflytning her-og-nu. Det ville repræsentere et enormt spild af ressourcer. Samfundets ressourcer er knappe, og boligsituationen for studerende må afvejes i forhold til boligbehovet hos andre såsom lavindkomstfamilier, ældre og udsatte grupper. Det er banalt at sige det, men ressourceforbrug på boligområdet må afvejes i forhold til behovet i sundhedssektoren osv.
Danmark har en af de højeste boligstandarder i Verden, og spørgsmålet er, om det er optimalt at sætte ind for at forbedre den standard yderligere for lige netop de studerende i forhold til de andre grupper, der er i klemme på boligmarkedet? Det er et politisk afvejningsspørgsmål.
Hvis man skal bygge flere studieboliger målrettet de unge, hvis forældre ikke kan hjælpe til, så er huslejen afgørende. Det taler for flere almene ungdomsboliger, hvor huslejen holdes nede af regulering og offentlig støtte i form af ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag.
I de nok så besungne midlertidige containerboliger i Københavns havn løber huslejen alligevel op i 3.950 kroner månedligt for 20 kvadratmeter. Det er 2.370 kroner per kvadratmeter om året. Det er også en slags penge.
Efterslæb på boligfronten
Hovedproblemet er imidlertid, at der generelt er for få boliger i København og omegn i forhold til samfundsudviklingen. Der er opstået et efterslæb.
Vi kan diskutere studieboliger lige nu, men om få måneder vil diskussionen handle om førstegangskøbernes problemer, eller om lavindkomstfamilierne, der ikke kan købe i regionen, eller om de udsatte grupper der udstødes fra boligmarkedet i Hovedstaden. Svaret herpå er ikke klatløsninger, men en generel satsning på øget byggeri af såvel ejerboliger, privat udlejning og almene boliger i hele regionen, og ikke kun på de mest attraktive og dyreste grunde i centrum.
LÆS OGSÅ: Studiebolig: Find den lejlighed, der passer til dig