Indblik er i denne uge skrevet af Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør hos Nykredit Mægler, Nybolig og Estate.
De fleste er enige om, at coronakrisen skriver sig ind i historien om store forandringer i stil med verdenskrige og voldsomme recessioner.
Vores tilværelser, som vi kender dem, blev med ét forandret, og mange af os, uanset profession og erhverv, blev tvunget til at ændre fokus. Nu handlede det ikke kun om at drive en forretning under usædvanlige forhold, men om at skærme sig mod sygdom og død og passe på hinanden.
Ikke overraskende gik eksperter i gang med at forudsige fremtiden på hver deres felt. Boligøkonomerne forventede ud fra deres teorier naturligt, at boligmarkedet ville blive hårdt ramt med faldende boligpriser og dalende handelsaktivitet, og det virkede også som en oplagt forudsigelse.
Men efter kun to måneder var det det modsatte scenarie, der udspillede for vores øjne. Boligmarkedet, og især markedet for sommerhuse, fik et adrenalinskud, som jeg ikke mindres at have set før.
Ingen tegn på spekulation
Måske var der lignede tegn op til finanskrisen med lave liggetider og høje priser, men dengang blev mange handler indgået på mere usikre økonomiske grundlag. Det gør de ikke længere.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Vi ser ikke tegn på spekulation og tvivlsomme udlån. I dag gennemgår hver eneste kunde en grundig trykprøve, så økonomien kan holde til potentielle udsving. Og det er godt.
Men hvordan kan det være, at boligmarkedet tilsyneladende ser ud til at være immunt over for corona?
Boligejerne har haft råd, tid og overskud til handler
Det er der formentlig flere forklaringer på, men jeg tror, vi også her skal se på, hvem der typisk er boligejere. Altså segmenter. For mange af de erhverv, som er blevet hårdest ramt af pandemien, for eksempel oplevelsesindustrien, restauranter, hoteller og transportbranchen, er ikke særligt repræsentative blandt landets boligejere.
En stor del af boligejerne er typisk blandt de, som alt andet lige har høje lønninger, og dem finder vi eksempelvis i den offentlige sektor, hvor man har fået løn under corona, og blandt en masse erhverv, som ikke i lige så høj grad har været udfordret på indtjeningen.
Mange erhverv, som tæller højtuddannede specialister, er gået forholdsvist upåvirket gennem krisen, og disse personer har været i stand til at købe ny bolig. Og har haft tid og overskud til at gøre det.
Et sundt boligmarked gavner samfundsøkonomien
I vores mæglerforretninger har vi haft travlt og har det fortsat, og overraskende mange kunder er kommet til os med et klart defineret ønske og fuldt bevidste om deres økonomiske muligheder.
Det har de sikkert, fordi stemningen på boligmarkedet er høj og renten er lav, og medierne skriver om et marked, hvor boliger sælges hurtigt og udbuddet falder.
Udbuddet falder, men faktisk sætter flere deres bolig til salg nu, end de gjorde på samme tidspunkt sidste år. Der bliver bare solgt flere end normalt.
Nu ved vi ikke, hvor længe endnu vi vil være påvirket af corona, og hvordan boligmarkedet vil udvikle sig. Og jeg vil nødigt være den, der kommer med et sikkert bud på udviklingen det næste års tid. Men jeg vil alligevel glæde mig over, at boligmarkedet kar klaret sig godt, for det har samfundsøkonomien gavn af.
Hver gang en bolig handles, skabes der en masse økonomisk aktivitet med køb af materialer og tjenesteydelser. Og ved netop ikke at skrue forventningerne hverken for højt eller lavt op, er vi som aktører på boligmarkedet med til at sikre stabilitet, hvilket er afgørende for, at vi kommer bedst muligt gennem krisen.