Indblik er i denne uge skrevet af Lene Qvist, adm. direktør i Nybolig.
Som ejendomsmægler taler vi meget om at få sat den rigtige pris. Og ærlig talt, så er det også et afgørende parameter, når du skal sælge din bolig. Vi vil jo alle sammen gerne sikre os, at vi får mest muligt ud af handlen, så vi kan komme godt videre i vores næste bolig.
Derfor skulle man også tro, at der var fare for, at robotterne på sigt kan overtage mæglerens rolle med at regne den rette pris ud, da vi alle må erkende, at teknologiens evne til at bearbejde data overgår den menneskelige hjerne.
Men her er det, jeg vil mene, vi går galt i byen. Først og fremmest fordi det at sætte ”den rigtige pris” ikke alene baseres på matematik, men ligeså meget på mæglerens fornemmelse af boligmarkedet lokalt – hvilke boliger er der stor efterspørgsel på, hvordan er boligens vedligeholdelsesstand sammenholdt med lignende boliger, og hvad er tendensen blandt køberne?
Dertil kommer sælgers forventninger til salgsperioden, udbudsprisen og meget andet. Men uanset de mange indledende dialoger så kan ”den rigtige pris” ikke regnes ud i et Excel-ark. Det kræver en helhedsvurdering af så mange faktorer, at der må en erfaren person til.
Markedet afgør salgsprisen
Uanset både beregninger og stærk mæglerfaglig kompetence, kan vi ikke ændre på, at den rigtige pris nu engang er den pris, som boligen ender med at blive solgt til, for i sidste ende er det markedet og efterspørgslen, der afgør salgsprisen. Så hvad er ejendomsmæglerens væsentligste kompetence? Og bør vi frygte, at robotter og it-systemer overtager vores job, når fremtiden indhenter os med nye algoritmer, der kan ”sætte den rigtige pris”?
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Dem, der tumler med denne frygt, vil jeg gerne berolige. At sætte den rigtige pris, lave en refusionsopgørelse og forfatte en beskrivelse af boligen kan groft sagt beskrives som hygiejnefaktorer i en bolighandel. Sagt med andre ord, må der være et minimum for, hvad man som sælger kan forvente, at en god og kompetent mægler kan præstere.
Men det, som en robot eller software aldrig kan erstatte, er mennesket bag mægleren, som sikrer en god oplevelse og et trygt salgsforløb, der bedst muligt indfrier sælgers ønsker og forventninger. For vi sælger ikke blot en bunke mursten og sørger for, at papirerne er korrekt udfyldt. Vi sælger i mange tilfælde folks drømme og et helt katalog af livsminder. Og det er en proces, som kræver, at nogen sætter sig grundigt ind i boligejerne og deres historie og forstår, hvem der sælger og ikke mindst, hvad de sælger.
Mød teknologien med åbne arme
Man kan med rette indvende, at vi i branchen i mange år har fokuseret meget på hygiejnefaktorerne, når vi har markedsført os. Mægleren med de korteste liggetider, de mindste prisafslag eller flest solgte boliger i andet kvartal. Det er fint nok, men det er ikke det, der i sidste ende differentierer en dygtig ejendomsmægler fra en robot eller en alternativ rådgiver på boligmarkedet.
Vi skal naturligvis møde den teknologiske udvikling med åbne arme, for der er uden tvivl betydelige gevinster at hente her, som både vil komme boligejere, kommende boligejere og ejendomsmæglere til gode. Det gælder for eksempel distribution af information om boliger. I dag finder langt flere deres bolig på nettet end tidligere, hvor man skulle tykke sig gennem aviser og trawle nettet som en fiskekutter. Når man slipper for stakkevis af papir og kan foretage alle transaktioner digitalt, frigøres tid til den personlige kontakt.
Og en bolig er nu engang fysisk, ligesom de mennesker, der køber, sælger og bor i den. Så hører man til dem, som lader sig skræmme af de profeter, som forudser et boligmarkedet uden ejendomsmæglere, eller hvor ejendomsmæglerens rolle er reduceret til en parentes, så tag det roligt. Det kommer ikke til at ske. Vi lader robotterne om rutinerne, og så tager vi os selv af det væsentlige, nemlig den personlige rådgivning.
Læs Lene Qvists seneste klumme “Er det danske boligmarked truet af disruption?” her.