Stigende priser på andelsboliger gør det sværere at sælge boligen via foreningens ventelister. Derfor valfarter andelshaverne i stort omfang til landets ejendomsmæglere for at få professionel hjælp til salget.
Inden for de seneste par år har de danske ejendomsmæglere i stigende omfang måttet gøre plads i butikken til andelsboliger, der nu i stor stil florerer side om side med ejerlejligheder, villaer og fritidshuse.
På bare ét år er antallet af andelshavere, der forsøger at sælge deres bolig via en ejendomsmægler således fordoblet. Netop nu er der 3.500 andelsboliger til salg hos ejendomsmæglerne. Det viser en opgørelse, som Boligsiden har foretaget.
Det er de seneste års stigende priser på andelsboliger, der får andelshaverne til at søge professionel hjælp til salget. For hvor en andelsbolig for bare tre-fire år siden almindeligvis kunne erhverves for nogle få hundrede tusinde kroner eller mindre, hører det nu til hverdagens orden, at man skal punge ud med en million eller måske mere for at få fingre i de attraktive andelsboliger.
Ikke flere til salg end tidligere
”Der er ikke flere andelsboliger til salg i dag end tidligere; de ledige andelsboliger er bare blevet mere synlige, fordi folk nu i langt større grad henvender sig til ejendomsmæglerne for at få hjælp til salget”, forklarer kommunikationschef hos home Niels H. Carstensen.
Han henviser til, at andelsboligerne er blevet sværere at sælge, fordi priserne mange steder er steget så voldsomt, at det ikke længere er så nemt at sælge via andelsforeningens interne venteliste.
Få de vigtigste bolignyheder i indbakken
Ifølge home handler det om, at priserne i vid udstrækning har været skruet for højt op i forhold til markedet for ejerboliger. Det presser naturligvis mange af de traditionelle købere – som studerende og unge singler – ud af andelsboligmarkedet.
Rabat på 30% er ikke ualmindeligt
”Priserne i flere andelsboligforeninger er kommet så højt op, at man ikke længere kan afsætte boligen direkte gennem foreningen. Derfor gælder det om at være skarpere på prisen, og rabatter på andelslejligheder helt op i størrelsesordenen 30% er ikke ualmindeligt”, siger Niels H. Carstensen.
Den nye ’vare’ på ejendomsmæglernes hylder voldte til at starte med besvær, når mægleren skulle fastsætte en realistisk pris på andelsboligen. Men nu går det meget bedre, og ifølge Niels H. Carstensen har mæglerne det i dag fint med at sætte prisen og få solgt andelsboligerne. Og det er ikke bare ligetil at gennemskue økonomien i en andelsbolig.
”Det er rimelig kompliceret at værdisætte andelsboliger; man skal se på foreningens sammensætning af lån og gælden, som man faktisk ’køber’ en del af, når man vælger en andelsbolig”, siger Niels H. Carstensen.
Dyr andelsbolig kan være et bedre køb
En bolig til en million kroner kan derfor i visse tilfælde være et bedre køb end en tilsvarende lejlighed til 200.000 kroner. Det skyldes, at den billige lejlighed eksempelvis kan ’dække over’ en stor restgæld i foreningen, der er bundet i afdragsfrie lån, hvor der senere hen kan komme en kraftig stigning i den månedlige ydelse. Den udgift kan almindeligvis kun dækkes ved at hæve andelshavernes månedlige boligafgift.
En anden hage ved en billig bolig kan være store, fremtidige udgifter til forbedringsarbejder på ejendommen, som også skal finansieres af andelshavernes egen lomme.
”Derudover er det vigtigt at kigge i foreningens vedtægter og fællesudgifterne, når man køber andelsbolig”, lyder det fra home.
Selv om sælgerne altså flere steder har sænket prisen med helt op til 30%, så viser tal fra Boligsiden, at priserne på landsplan er steget med 40.000 kroner inden for det seneste år, så en andelsbolig hos ejendomsmæglerne i dag i gennemsnit koster 760.000 kroner.
Sammenlign med ejerbolig
”Men det er ikke nogen entydig rettesnor”, siger kommunikationschef hos Boligsiden Birgit Daetz og fortsætter:
”Prisen for andelsbeviset skal ses i sammenhæng med den månedlige ydelse, der kan svinge meget fra forening til forening. Man skal som tommelfingerregel sammenholde prisen for andelsbeviset med den månedlige ydelse og så sammenligne med, hvad en tilsvarende ejerbolig i området koster. Så får man et fingerpeg, om prisen er realistisk.”
Og mange steder er prisen blevet mere realistisk – i hvert fald går det i dag hurtigere med at få gennemført salget. Liggetiden – den tid, det tager at få solgt en bolig – er således i gennemsnit faldet fra 250 dage for et år siden til i dag 150 dage.
I København, hvor langt de fleste andelsboliger ligger, er liggetiden sågar helt nede på 100 dage, og der er netop nu 1.500 københavnske andelsboliger til salg hos landets ejendomsmæglere.