Her kan man røre Tycho Brahes Hven …

Her kan man røre Tycho Brahes Hven …

Når en lille kystby i Nordsjælland fortæller, at den er en by med indkøbscenter, 2 skoler, et idrætscenter og en lille hyggelig havn med fiskeri og mange lystbåde, ja, så er det nok en af de gamle fiskerbyer mellem Skovshoved og Helsingør. 

Ganske rigtigt. Strandvejen er lang, og på Strandvejen i Snekkersten ligger flere af de gamle fiskerhuse med strå på taget. Som fisker var der ikke langt til arbejde, for havnen lå og ligger stadig på den anden side af Strandvejen. I 1950erne og 60erne var havnen centrum for en fest af tunfiskeri i Øresund, men slut er den historie, i dag er der flere lystbåde end fiskerkuttere i havnen.

Gratiavej løber parallelt med Strandvejen og så højt, at der fra lejligheden i nummer 14B er den mest spektakulære udsigt over Øresund. Der er solopgang bag den svenske kyst og morgenlys hver dag hele året, ja, mod øst vandrer den fra juni til december, derefter tilbage mod vest til den 21. juni, hvor hele forestillingen begynder forfra. På blæsedage er her salt og vand i luften og lyd fra stag mod master, der vejer i vinden. Sådan er det i kystbyer med lystbåde i havnen.

Lejligheden ligger på 2. sal med 85 m2 med altan øst og sydvendt altan.  Den er en 100 % udsigtslejlighed højt i terrænet direkte mod Tycho Brahes Hven 5-6 kilometer ude i Øresund. Velholdt er den, lejligheden, lige til at flytte ind i. 

Ejendommen er fra 1920, og der står ’Gratia’ på facaden. Gratia kommer af det latinske ’gratie’, som betyder elegance, ynde. Vi ser Gratiavej som en hyggelig, lille vej, en smal og charmerende vej, en stille og rolig vej i Snekkersten. Ganske vist er det dog, at ’snekke’ i Snekkersten er en bådtype med henvisning til en stor sten i strandkanten. Med lidt over 6.000 indbyggere er den ikke en lille fiskerby mere. Populær er den. Kystbanen stopper på Snekkersten Station, herfra tager turen til København bare 35 minutter.